En personlig udvikling i fugleform… tænkte jeg , da jeg skulle skrive mine refleksioner. Det første er den venlige ugle, helt harmløs, både i form, farve og udtryk. Her var jeg optaget af at skabe en vis lighed. Der er noget barnligt og trygt over det. Et udtryk for glæden ved at skabe. Hvorimod værket med de store røde øjne er noget helt andet. De stirrer, ikke nysgerrigt, men med intensitet og følelser. Måske vrede, måske sorg. Jeg har ladet det ubehagelige få plads, og det var piv sjovt. Jeg gav mig selv lov til at male en ærligt følt fugl. Det er et værk som hver dag rammer og rør mig. Det havde jeg ikke turde i starten. Havde jeg kunnet?, heller ikke.